I 1914 har forfatteren Johannes V. Jensen i sin artikel i ”Kjøbenhavn” beskrevet sine cykelture rundt i og omkring København. I et lille afsnit i denne artikel har han levende beskrevet sin cykeltur ud i det åbne landskab mod nord fra København. Denne beskrivelse giver et billede af den frie udsigt fra Frederiksborgvejen og et stemningsbillede for vores fortælling om starten og de første år for vores veje.
Nedenfor vises udstykningsplanen med røde tal de udstykningsnumre, som de enkelte grunde var forsynede med.
Emdrupgårdsvej var navngivet og matrikuleret i 1917 med nogle af matrikelnumrene anført med sorte tal. Et af disse matrikelnumre var bebygget allerede i 1914 og beboet ifølge folketællingen i 1916 af gasværksarbejder Rasmussen med familie. Også matrikelnummer 59 på Emdrupgårdsvej var beboet i 1916.
Endvidere var Emdrup stationsbygning beboet af Slangerupbanens stationsmester Rasmussen. Og den store grund med matrikelnummer 23 var bebygget og beboet. Det samme gælder tømmerhandelen og savværket på den anden side banen.
Vores veje først fik navne i begyndelsen af 1920'erne og senere matrikelnumre .
Der var nu ikke meget, der lignede den drøm, de alle havde om en villa med en have omkring med lys og luft til børnene – og ikke mindst en større eller mindre køkkenhave. Det var markeret, hvor der skulle være 3 nord-sydgående veje nord for Emdrupvej skrånende ned mod Renden og en enkelt øst-vestgående vej i den nordlige ende af de 3 veje halvvejs mellem Emdrupvej og Renden. De enkelte grunde havde markeringspinde i hjørnerne i det lidt bakkede terræn og der var ud for hver opsat en vandhane ved vejen. Mange var i løbet af efteråret kommet i gang med at anlægge køkkenhave - og benyttede nok dagen til lidt efterårsgravning. Et par enkelte læskure var også sat op som forberedelse af de første kolonihavegtige træhuse.
Og så stod der et gammelt irriterende skur ved Emdrupvej.
Ikke alle grundene i området var solgt endnu, men flokken besluttede, at det var nu, de skulle stifte den grundejerforening, som var forudsat ved købet af grund og som ville have mange store opgaver med forhandlinger med konsortiet, Emdrup A/S, bag udstykningen af grundene om anlæg af veje, vand- og kloakanlæg, gas, el og belysning af vejene osv.
Forsamlingen valgte en midlertidig bestyrelse, der i løbet af kort tid skulle forberede og indkalde alle de nye grundejere til en rigtig generalforsamling. En fortegnelse over navne og adresser på grundejerne skulle indhentes fra konsortiet og brevkort skulle sendes ud med indkaldelse til generalforsamlingen.
Til den midlertidige bestyrelse blev som formand valgt ejeren af udstykningsnr. 17, den 46-årige smed og tilskærer H. C. Pedersen, Ole Jørgensensgade. Han havde jo nok vist en særlig aktivitet forud for og under denne generalforsamling. Som næstformand blev valgt den 10 år yngre distriktsformand ved Københavns Vej og Kloakvæsen J. P. Fogt, som havde købt udstykningsnr. 38. Som Kasserer blev valgt ejeren af udstykningsnr. 23, husejer P. Nielsen og som yderligere bestyrelsesmedlem blev valgt ejeren af udstykningsnr. 25, den 40-årige lygtetænder Chr. Jensen, Sankt Hans Gades Passage. Endvidere kom ejeren af udstykningsnr. 27, den 47-årige Sergent F. P. Frederiksen, Elmegade, til at fungere som sekretær for bestyrelsen. Som revisor valgtes ejeren af udstykningsnr. 48, den 29 årige bogholder H.F. Sandstrøm fra Guldbergsgade.
Det blev vedtaget at kalde foreningen for Emdrupgårds grundejerforening.
Fredag den 8. november holdt denne nye bestyrelse sit første møde for at forberede den rigitge generalforsamling.
Fra kommunen var kommet forslag til vejnavne for foreningens 3 veje samt den øst-vestgående vej for enden af de tre veje:
Guldstjernevej
Blåstjernevej
Snerlevej og
Nøkkerosevej
Ingen i bestyrelsen brød sig om disse 3 navne for vejene og ville i stedet foreslå følgende 3 vejnavne:
vej fra Emdrupgårdsvej: Emdrup Engvej
vej fra Emdrupgårdsvej: Emdrup Mosevej
vej fra Emdrupgårdsvej: Emdrup Søvej
Formanden havde allerede henvendt sig til sagføreren for at få aftale om nedrivning af det gamle skur ved Emdrupvejen, men afklaring måtte afvente et møde i selskabet.
Det blev fastsat, at generalforsamlingen skulle afholdes allerede en uge senere, fredag den 15. novemberi Korsgade 49 kl 8 om aftenen og der blev aftalt følgende korte dagsorden:
Beretning fra formanden
Valg af bestyrelse
Valg af lovudvalg
Indskud og kontingent
Eventuelt
Fredag den 15. november blev generalforsamlingen afholdt. Dirigent for denne første rigtige generalforsamling blev ejeren af udstykningsnr. 28, den 33-årige smedemester Knagh fra Baldersgade.
Til den endelige bestyrelse blev den midlertidige bestyrelse genvalgt, inkl. sekretæren. Endvidere blev valgt endnu en revisor, kemiker Petersen samt en revisorsuppleant, Axel Hansen.
Bestyrelsens forslag til vejnavne blev vedtaget, og det blev bsluttet at der skulle købes navneskilte til vejene og nummerskilte til parcellerne hos skiltefabrikken "Hanen".
Vejskiltene skulle betales af foreningen, mens nummerskiltene skulle betales af den enkelte
grundejer.
Kassereren, husejer Nielsen havde tænkt en del over foreningens navn. Der var jo en del andre områder, som var udstykket fra Emdrupgaard, - og så ville han jo gerne fastholde drømmen om villaen i navnet. Så han foreslog, at foreningen skulle hedde Emdrupgaards Villabys Grundejerforening. Dette blev vedtaget. Selv om det skulle vise sig, at der endnu ville gå mange år inden området kom til at leve op til det navn.
Der blev vedtaget et indskud på 2 kr. pr medlem samt et årligt kontingent på 4 kr pr. medlem med halvårlig opkrævning.
Til lovudvalget blev valgt formanden, kassereren og et bestyrelsesmedlem samt ingeniørassistent Hansen, kemiker Petersen samt assistent Hansen udenfor bestyrelsen. Lovudvalget kunne råde over 3 kr. pr. mødeaften.
Fredag den 29. november blev der holdt bestyrelsesmøde i Brønshøjgade 5. Formanden kunne fortælle, at det gamle skur ved Emdrupvejen ville blive revet ned snarest muligt. Endvidere ville grundsalget af de resterende grunde blive påbegyndt til marts 1919 og fortrinsvis stå åben for foreningens venner og bekendte. I forvejen kendte en del jo nok hinanden fra nuværende adresser på Nørrebro og Østerbro, hvor flere boede tæt ved hinanden.
Endvidere havde der været forhandlinger med konsortiet om vandrørenes forlængelse ind på grundene. Konsortiet ville godt godkende, at medlemmerne selv måtte flytte hanerne. Næstformanden påpegede, at vandrørerne kun måtte graves ned, hvis man fik vandvæsenets tilladelse.
Generalforsamling, hvor lovene kunne vedtages skulle holdes inden jul, fredag den 13. december kl 8 og igen i Korsgade 49 - se dette link.
Fredag den 13. december blev der igen holdt generalforsamling, således at der kunne vedtages love for foreningen. Denne gang blev assistent Hansen fra lovudvalget valgt som dirigent og protokollen kunne oplæses for forsamlingen.
Skiltene var anskaffet og formanden kunne oplyse, at vejplanen nu var bragt i orden.
Formanden for lovudvalget, kassereren P. Nielsen oplæste lovforslaget og de enkelte §'er blev kyndigt gennemgået. Der var et enkelt ændringsforslag fra sekretæren undervejs, nemlig at revisorerne skulle have forelagt regnskabet 14 dage før de ordinære generalforsamlinger, der iøvrigt skulle afholdes hvert halve år.
Derefter kunne vedtægterne sendes til bogtrykkeren, så de efterfølgende kunne udsendes til alle medlemmerne.
Og med dette kunne julefreden sænke sig over området.
De følgende år blev på grundene opført forskellige træhuse, som mest blev brugt som sommerhuse eller kolonihavehuse. Og køkkenhavene blev flittigt dyrket.
Et af de træhuse, som kom til at stå længst var på matrikel 681, Emdrup Engvej 17, der var bygget i 1920 og fik ombygning og tilbygning i 1972 for endelig at blive revet ned i 2014 og erstattet af den Embrisprisbelønnede villa.
En parcel har stadig det gamle træhus stående i baghaven.
Fra 1920 bliver en del af træhusene fast beboede i kortere eller længere perioder.
Emdrup Mosevej og Emdrup Engvej fik godkendt navne i 1920 og i stedet for navnet Emdrup Søvej blev vejnavnet Emdrup Kærvej godkendt i 1922 sammen med navnet på Nøkkerosevej og parcellerne fik numre og matrikelnumre.
Noter og kilder til denne fortælling
Fortællingen bygger i første omgang på den gamle protokol for foreningen. I juni 2015 er denne kilde suppleret med den gamle medlems- og kontingentfortegnelse fra 1920 frem til 1993
Med dette udgangspunkt er hentet supplerende oplysninger især på nettet, hvor slægtsforskere jo efterhånden har udfoldet stor aktivitet sammen med offentlige myndigheder om dels at indscanne gamle dokumenter dels at renskrive disse så de kan søges direkte. Der er dog lang vej endnu.
2 arkiver, som er særligt nyttige er politiets registreringer af flytninger i København frem til 1923 samt folketællingerne 1921, 1925,1930 og 1940.
Politiets registre er i et vist omfang renskrevne, mens dette kun i begrænset omfang gælder folketællingerne.
Det kan også bemærkes, at det ser ud til, at ikke alle har været lige omhyggelige med at udfylde folketællingsskemaer og melde flytninger. Så der er en vis usikkerhed. Og som nævnt, mangler der stadig meget indscanning og indtastning.
Politiets flytteregister findes på www.politietsregisterblade.dk
Folketællingerne findes lettest tilgængelige på http://www.danishfamilysearch.dk/census
Folketællingernes oplysninger om beboere på vores område findes i et regneark, som kan hentes her, som primo juni 2015 på basis af den gamle medlemsfortegnelse fra 1920 er forsynet med ejernavne og -adresser.
Endvidere findes der for nogle huses vedkommende gamle skøder tilbage fra 1918. Og sådanne gamle skøder vil jo være meget værdifulde til at få udfyldt flere af husnumrenes ejere og beboere fra de første mange år.
Og så stammer oplysningen om vejret den 3. november 1918 fra DMI, der var så venlige at svare hurtigt på en forespørgsmål herom.
3. november 1918, en lun, men grå søndag eftermiddag mødtes en flok ret nye grundejere på den store udstykning af matrikel 1a fra Emdrupgård, som de nu alle siden sommeren ejede en lille del af. Det havde regnet noget om formiddagen, men nu var det tørvejr og termometret viste omkring 9°. Den store udstykkede matrikel 1a lå tæt på Emdrup Station på Slangerupbanen, så toget har været en oplagt mulighed for at komme ud til grunden. Cyklen var på den tid almindelig udbredt, og endelig havde sporvognen linje 10 sin endestation ved Bispebjerg.
Dog kun adresser for ejerne med bopæl på Nørrebro og Østerbro, hvor langt de fleste boede. I skitsen er medtaget alle 3 veje. Ejere på Emdrup Engvej er markeret med sort cirkel med kryds. Ejere på Emdrup Mosevej er markeret med rød cirkel med kryds. Ejere på Emdrup Kærvej er markeret med mørk cirkel uden kryds.
Flere begyndte at realisere drømmen om villa. Næstformanden Fogt flyttede med sin familie 1. maj 1921 til sin parcel matrikel 708, Emdrup Mosevej 4, hvor han netop opførte et et-plans murstenshus med fladt tag. Han flyttede dog fra området i slutningen af 1920'erne inden der i 1934 blev der bygget en 1. sal med tagrejsning ovenpå dette etplanshus. Samtidig blev der tilføjet en trappetilbygning, som er den nuværende indgang og trappe til 1. sal. For at skjule de forskellige byggetidspunkter blev hele huset pudset. Engang i 1950’erne blev der tilbygget en etplans-sidebygning.
Formanden, Petersen, fik i 1924 bygget bindingsværkshuset på sin grund, matrikel 691, Emdrup Engvej 8 og flyttede ind i dette sammen med sin familie og et logerende par på 1. salen.
I løbet af 1920'erne kommer der mere liv i området og flere villaer bliver bygget - og selv flere af træhusene bliver beboet med ret store husstande. Både børnerige familier og flere huse med logerende.
Men denne fortælling må fortsættes ved fælles hjælp ;-)
Billederne findes på det kongelige biblioteks hjemmeside